- Systemet skal have mindst 3 detektorer - den primære og 2 sekundære alarmzoner.
- Alle systemer skulle inden udgangen af 2001 være opdateret til to-vejs transmission via telefonnettet.
- Alle systemer skal have et gennemgående eftersyn en gang om året. Er systemet ikke tilsluttet godkendt vagtcentral, skal det efterses hver 3. måned af autoriseret installatør.
- Sørg altid for at installationen af alarmsystemet er godkendt (DGP nr.), hvilket vil sige, at det ikke er nok, at Deres elektriker eller De selv forestår installationen. I henhold til loven kan kun autoriserede alarm-installationer tilsluttes godkendt vagtcentral.
- Ved installation tilsluttet vagtcentral benytter man normalt ikke udvendige sirener, da disse af miljømæssige hensyn ikke må lyde i mere end 30 sek.
Forsikringsmæssige krav
Ved installation af alarmsystem er det vigtigt, at De tager kontakt til Deres forsikringsselskab. Normalt stilles der visse krav til systemet, ligesom der ydes rabat på indboforsikringen, hvis alarmsystemet opfylder disse krav.
- Vær omhyggelig med ikke at underforsikre Deres bolig - det giver unødige problemer ved dækning af stjålet indbo og skader.
- De bør sikre Dem, at alarminstallationen udføres af autoriseret installatør (DGP nr.), da De ellers kan risikere, at forsikringsselskabet ikke dækker indboet eller skaden.
- Alarma Universal S.A. har indledt et tæt samarbejde med AG-Gruppen, som er en af de større forsikringsmæglere på Costa del Sol. Vi har en samarbejdsaftale, der indebærer to væsentlige faktorer, når vi taler om Deres sikkerhed:
- Det direkte samarbejde mellem alarm- og forsikringsselskab gør handlingsforløbet langt mere glidende, når skaden er sket. Kommunikationen er direkte, og koordinering i forbindelse med udbedring af skader kan ske, uden at De behøver at bekymre Dem om det.
- AG-Gruppen yder en ekstra 10% rabat på Deres indboforsikring ved at have et alarmsystem tilkoblet Alarma Universals vagtcentral. For mere information om og kontakt til AG-Gruppen – www.ag-gruppen.com
Udrykning og vagtcentral
Som kunde i et privat sikkerhedsfirma, er det yderst vigtigt for Dem at vide, hvilke krav Deres leverandør skal leve op til - kun på den måde får De den sikkerhed og personlige tryghed, som De betaler for!
Er Deres alarmsystem tilsluttet en vagtcentral, der ikke har den nødvendige lokale udrykningsservice, og derfor anmoder politiet om at køre til Deres adresse ved signal fra Deres system, bør De være opmærksom på flg.:
D. 23. november 2001 trådte den nye lov, Real Decreto 1123/2001 af 19. oktober 2001 i kraft med en del ændringer gældende for alle private sikkerhedsfirmaer. Den væsentligste ændring er, at polititilkald ved alarmsignal ikke længere er tilladt. Med andre ord er det nu forbudt, at vagtcentralen kontakter politiet uden at sikkerhedsfirmaets egne vagter først er rykket ud til adressen og har konstateret, at der reelt er tale om et indbrud. Såfremt politiet tilkaldes, uden at sikkerhedsfirmaets egne vagter har foretaget en fysisk revision i lokaliteten, kan det medføre bødestraf til alarmbrugeren - altså Dem som kunde. Det har vist sig, at visse sikkerhedsfirmaer for at spare på udrykningsudgiften ikke tilbyder denne service og derfor konsekvent ringer til politiet. Dette misbrug af politiets tid har medført, at man, fra Indenrigsministeriets side, ligeledes har indført bødestraf til sikkerhedsfirmaer for tilkald af politi ved falske alarmer. Resultatet er, at nogle vagtcentraler slet ikke ringer til politiet - eller lægger ansvaret over på deres kunder ved at lade dem selv kontakte politiet.
Vi vil derfor anbefale, at De undersøger, om Deres nuværende sikkerhedsfirma kan tilbyde den nødvendige vagtudrykning - i modsat fald vil ingen reagere på signal fra Deres alarmsystem.
Har Deres sikkerhedsfirma givet løfte om, at der bliver ringet til politiet, når alarmen går, kan de altså betragte Deres alarmtilslutning som værdiløs - og dette faktum er indbrudstyvene naturligvis også klar over!
Ligeledes kan man risikere problemer med sit forsikringsselskab, der normalt kræver, at alarmsystemet er tilsluttet en godkendt vagtcentral.
De bør sikre Dem følgende:
- Har Deres sikkerhedsfirma godkendt udrykningsservice med egne vagter?
- Overvåges Deres alarmsystem 24 timer i døgnet af godkendt vagtcentral?
- Tilbyder Deres sikkerhedsfirma teknisk døgnservice?
Husk at ukendskab til loven ikke fritager Dem for ansvar, og det er for sent at opdage, at man har betalt for falsk tryghed, når først man har haft indbrud!
Alarma Universal S.A. er et af kystens ældste sikkerhedsfirmaer. Vore kunder er tilsluttet vor godkendte vagtcentral, hvorfra udrykningen koordineres ved signal fra alarmsystemerne. Er der tale om indbrud, kontakter vi naturligvis politiet - altså helt i overensstemmelse med lovens krav. Vore patruljer koordineres via GPS, som er i alle vore biler, så vagtcentralen kan se, hvilken vagt, som er nærmest Deres ejendom – og om nødvendigt guide udrykningen hurtigt frem.
Vælg den rigtige sikkerhedspartner første gang –
vælg Alarma Universal S.A.
Ring til os på (+34) 902 30 15 10